Giver Syn til Blinde og Svagtseende Mennesker
Be My Eyes er kommet til verden for at hjælpe mennesker som er blinde eller svagtseende. Appen består af et globalt fællesskab af blinde og svagtseende mennesker samt seende frivillige. Be My Eyes gør brug af styrken ved teknologi og menneskelig tilknytning, til at bringe syn til mennesker med synstab. Frivillige kan give blinde og svagtseende brugere visuel assistance gennem en direkte video-forbindelse, med opgaver der spænder fra at matche farver, til at checke om lyset er tændt eller at lave mad. Appen er gratis at bruge og er tilgængelig på både iOS og Android.
Når en blind eller svagtseende bruger anmoder om hjælp gennem appen, sender Be My Eyes en notifikation til flere frivillige. Appen parrer den blinde eller svagtseende bruger med en seende frivillig baseret på sprog og tidszone. Den første frivillige som besvarer anmodningen bliver forbundet med den specifikke bruger, og modtager direkte video-feed fra den blinde eller svagtseende brugers bagkamera. Ved hjælp af lydforbindelsen kan brugeren og den frivillige sammen løse opgaven.
For at blive en del af Be My Eyes fællesskabet skal du downloade Be My Eyes-appen fra App Store eller Google Play, og tilmelde dig som blind/svagtseende bruger eller som seende frivillig.
Tænk på Be My Eyes som et værktøj du kan bruge hvornår end du har brug for det. Appen forbinder dig med et globalt netværk af seende frivillige, som er klar og villige til at hjælpe dig til hver en tid. Som blind eller svagtseende bruger har du adgang til visuel assistance på mere end 180 sprog fra mere end 1 million frivillige. Be My Eyes’s service er gratis at bruge og kræver kun en internetforbindelse. Du kan ringe på ethvert tidspunkt af dagen, og så mange gange du har brug for; der er ingen grænse for længden eller antallet af opkald. På grund af den massive størrelse af frivillig-netværket bliver de fleste opkald besvaret inden for 30 sekunder.
Du kan bruge Be My Eyes til alt der kræver visuel assistance. Her er nogle eksempler på hvordan folk ofte bruger Be My Eyes:
1. Til at finde mistede eller tabte genstande
2. Til at beskrive billeder, malerier eller andre kunstværker
3. Til at matche eller beskrive farver
4. Til at læse mærkater
5. Til at fikse computer-problemer
6. Til at handle dagligvarer
7. Til at identificere udløbsdatoen på madvarer
8. Til at blive fortrolig med nye omgivelser eller til at finde vej et ukendt sted
9. Til at skelne mellem forskellige genstande
10. Til at fastlægge ankomst og afgang af offentlig transport
‘Specialiseret Hjælp’ er en platform i Be My Eyes-appen. Denne funktion tilbyder direkte kommunikation med en virksomheds kundeservice medarbejdere, som et hurtigere og mere synsvenligt alternativ. Et ‘Specialiseret Hjælp’ opkald virker på præcis samme måde som et almindeligt Be My Eyes opkald, men i stedet for at blive forbundet med en frivillig, bliver du forbundet med en virksomhedsrepræsentant. Den rutinerede repræsentant er tilgængelig til at svare på spørgsmål eller hjælpe dig med at løse problemer med hurtige og dybdegående løsninger. Som altid er det gratis at bruge.
Du kan tilgå funktionen ‘Specialiseret Hjælp’ fra hjemmeskærmen. Når du trykker på knappen ‘Specialiseret Hjælp’ bliver du videreført til en liste af tilgængelige virksomheder i dit område. Hver virksomhedsprofil indeholder en beskrivelse af deres service, åbningstider og understøttede sprog. Du kan foretage et opkald til den valgte virksomhed direkte fra virksomhedsprofilen. P.t. er ‘Specialiseret Hjælp’ kun tilgængelig i 12 udvalgte lande til assistance med Microsofts produkter og services.
“Jeg er ret sikker på at første gang jeg brugte Be My Eyes var det til noget ret almindeligt. Og det synes jeg også er det smukke ved det - man kan bruge det til dagligdags ting.”
“En af de vigtigste ting der har ændret sig i mit liv gennem Be My Eyes er, at jeg ikke altid behøver at vente på en seende person. Så nu er jeg meget mere selvstændig på den front, og jeg får informationen præcis når jeg har brug for den.”
Du vil modtage en notifikation på din telefon, hvis en blind eller svagtseende bruger har brug for din hjælp. Hvis du er den første til at besvare denne anmodning, vil du blive forbundet med brugeren. Der vil blive etableret en en-vejs videoforbindelse imellem jer, som betyder at du kan se hvad den blinde eller svagtseende bruger peger på med sit kamera og guide vedkommende.
Vi har en betydelig stor andel af frivillige som er villige til at hjælpe. Vær derfor opmærksom på, at du muligvis ikke er den første til at besvare opkaldet, og at du højst sandsynligt ikke vil modtage opkald dagligt eller ugentligt. Du vil kun modtage opkald i dagtimerne i din lokale tidszone mellem 8:00 og 21:00.
Du behøver ikke være bekymret hvis du er optaget når du modtager et opkald - en anden frivillig vil besvare opkaldet. For det andet behøver du ikke at have appen åben for at modtage opkald. Opkald kan komme igennem til dig så længe du er logget ind på din Be My Eyes konto.
Blinde og svagtseende brugere kan have brug for hjælp med alt fra at fastslå en udløbsdato til at finde tabte genstande eller finde vej på ukendte steder og meget mere.
“Det har haft en stor indvirkning på mig, at hjælpe gennem Be My Eyes. Efter jeg har hjulpet nogen føler jeg mig opløftet, og det minder mig også om, at jeg skal være taknemmelig for alt i mit liv hver eneste dag. Jeg er altid gladere når jeg kan hjælpe nogen gennem Be My Eyes.”
“Det gør mig glad, at jeg lever i en tid, hvor det er muligt at stå til rådighed for andre mennesker - især for nogen som jeg aldrig har mødt, aldrig vil møde, og de vil aldrig møde mig. Du ved bare, at noget du gjorde, som var så simpelt, kan gøre en forskel i et andet menneskes liv.”
Hvis du vil vide mere om Be My Eyes kan du besøge Be My Eyes’ hjemmeside (kun tilgængelig på engelsk) eller kontakte os på info@bemyeyes.com.
Arbejder du på en historie om Be My Eyes? Har du brug for vores logo i høj opløsning, produkt- eller team-billeder? Tjek vores ressourcer.